23948sdkhjf

Halvdelen af mindre virksomheder er ikke rustede til et ejerskifte

Det kan i værste fald betyde, at virksomheden må dreje nøglen om

Når nøglerne skal overdrages, er et flertal af mindre virksomheder ikke tilstrækkeligt rustede.

Ifølge en ny Epinion-undersøgelse blandt 1.100 mindre virksomheder herhjemme svarer godt en femtedel, at de forventer et ejerskifte i virksomheden inden for de næste fem år. Blandt dem har kun halvdelen fået rådgivning om de økonomiske aspekter af et ejerskifte. Det skriver Finans.

Niels Westergård-Nielsen, der er professor ved Center for Ejerledede Virksomheder på Copenhagen Business School, har set adskillige eksempler på, at mindre virksomheder ikke har fået lavet et ordentligt ejerskifte.

- Er ejeren pludselig væk, er der ikke længere kontrol. Her går det ikke kun ud over arvingerne og banken, men også de ansatte i virksomheden. Uden en plan for ejerskifte kan en mindre virksomhed i værste fald være nødt til at dreje nøglen om, siger Niels Westergård-Nielsen til Finans.

Når det kommer til et succesfuldt ejerskifte, er det derfor vigtigt, at virksomhederne lægger en plan allerede nu - også selv om skiftet først er om fem år, siger Niels Bang-Hansen, chef for de danske erhvervskunder i Danske Bank.

- Jo mere vi ved om deres planer for et ejerskifte, jo mere præcise og relevante kan vi være i processen, siger Niels Bang-Hansen til Finans.

Originalartikel: https://finans.dk/erhverv/ECE10296179/halvdelen-af-mindre-virksomheder-er-ikke-rustede-til-et-ejerskifte/

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078